Digitale aftryk

Protetik efter digitale aftryk? Hos Hjørring Dental Laboratorium arbejder vi med digitale aftryk for at få den optimale præcision.

Det er de færreste tænder, der er ens, og samtidig skal vores dentale løsninger være optimale individuelt, så de passer nøjagtigt til patienten. En krone kan ikke være en millimeter for bred, og hakkerne skal passe til overtanden, så biddet ikke bliver forkert og ubehageligt. For at opnå den optimale præcision arbejder vi med Trios skanneren og dermed digitale aftryk. Det gør os i stand til for eksempel at skanne den oprindelige tand, og dermed få en helt præcis digital målestok, vi kan gå efter, når vi genskaber tandens overflade og faconen på en krone.

Optimale løsninger med digitale aftryk

Hos Hjørring Dental Laboratorium er vi ikke i tvivl om, at digitale aftryk er fremtiden inden for dentale løsninger. Vi har allerede gjort os en masse erfaringer med digitale aftryk, og kan se, at de giver os en mulighed for endnu højere præcision end de tidligere tilgængelige teknikker. Vi begynder med at indtaste nogle data i systemet, eksempelvis hvor i munden den pågældende tand skal være, hvilken type krone, der skal laves og i hvilke nuancer. Herefter skanner vi og de samlede resultater giver os de præcise anvisninger, vi skal bruge for at opbygge den pågældende tanderstatning.

Bedre resultater og større sikkerhed med digitale aftryk

Hvis du bestiller protetik hos os, er resultatet præcist, som du har bestilt det, og det giver en høj grad af sikkerhed for patienten. Naturligvis kan digital fremstilling ikke løse hele opgaven, det klassiske håndværk er stadig en stor del af vore arbejde, men det har vi uddannede specialister til hos Hjørring Dental Laboratorium. Desuden giver det patienten sikkerhed, at alt arbejde forsynes med stregkoder, i for eksempel kronen så man altid digital, kan aflæse hvilke materialer kronen er fremstillet af, og hvem der har fremstillet den. Vi overholder reglerne for medicinsk udstyr efter mål, og giver altid patienten den erklæring om hvilket arbejde vi har udført, som patienten har ret til ifølge loven.