Sans for detaljen – øje for æstetik!
Hjørring Dental Laboratorium er blandt de ældste dental laboratorier i Danmark og er grundlagt i 1956. Vi er anmeldt ved Erhvervsstyrelsen under den danske branchekode 325000 til fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil og registreret ved Sundhedsstyrelsen med det formål at drive et dansk dental laboratorium. Hjørring Dental Laboratorium er medlem af foreningen Danske Dentallaboratorier, Dansk Erhverv og Medicoindustrien og vi overholder naturligvis alle standarder, regulativer og love gældende for vores virksomhed. Vi fremstiller alle former for protetik. Dvs. kroner, broer, implantatløsninger samt aftagelige proteser. Der bliver lagt særlig vægt på æstetik og funktion, og på at klarlægge vores tekniske muligheder for at imødekomme patientens ønsker og forventninger. Vi har fortsat en kompromisløs politik om at leverer fast- og aftagelig protetik af højeste kvalitet og sætter en stor ære i at levere for eksempel kroner, broer og proteser med fokus på at bruge de bedste materialer fra de førende leverandører, på at være helt præcis ned til mindste my i alle detaljer og på at patientens sikkerhed og velbefindende kan være i top i mange år frem. Deraf vores motto: sans for detaljen – øje for æstetik! Vi er i en proces netop nu, hvor vi indfører et nyt kvalitetsstyrings system og gennemgår en række forandringer som virksomhed, med det udbytte at opnå større modenhed og forbedre vores samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere. MedarbejdereVores medarbejdere er et vigtigt aktiv og de har mange kompetencer, såvel fagligt som personligt. Flere af vores medarbejdere har samlet erfaring om fast og aftagelig protetik og været ansat i Hjørring Dental Laboratorium mere end 30 år i. Vores medarbejdere tilrettelægger selv deres arbejdsplads og vi lægger meget vægt på vores medarbejderes trivsel og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på klinikken.Vi tilbyder ordnede kantine-, køkken-, omklædnings og badeforhold til vores ansatte og Hjørring Dental Laboratorium følger overenskomsten med Serviceforbundet – FagligPuls – Tandteknikerforeningen og indbetaler dermed penge til Uddannelsesfond, pensioner etc. Miljø og klimapolitikHjørring Dental Laboratorium har en miljø- og klimapolitik, som påkræver et samarbejde med producenter, som leverer CE godkendte materialer, har indført miljøgodkendte laboratorieprocedurer og certificerede arbejdssikkerhedsforhold og miljøvenlige transportforhold.Som et igangværende projekt, erstatter vi vores emballage og andre marketingmaterialer til mere miljøvenlige og energibesparende papirmaterialer. På baggrund af vores viden om vigtigheden af vores skove globalt, besluttede vi i 2014 at finde nye løsninger, der fokuserer på miljøet. Derfor er vores nye papkasser og produktemballage fremstillet af genbrugspapir og FSC * certificeret træ. Hvis vi bruger genbrugspapir reduceres det samlede antal af træer, der fældes for at fremstille papir, og dermed kan vi reducere den samlede efterspørgsel efter træ. Men endnu vigtigere, genbrug af papir sparer skove som vi mener er bedst tjent med at stå uberørt. Vi mener at alle virksomheder og forbrugere bør overveje hvordan de kan biddrage til et mere bæredygtigt klima og miljø. Derfor kigger vi bl.a. på om leverandører har det nordiske miljømærke Svanen og EU Ecolab på deres produkter inden vi træffer afgørelse i indkøbsprocessen. Vi har et tilsvarende miljø initiativ i gang som skal biddrage til at nedbringe vores samlede forbrug af strøm. Det gør vi ved at optimere vores arbejdsprocesser, optimerer eller udskifter vores maskiner og brug af IT udstyr, natsænkning og energibesparende pærer hvor muligt. Ligeledes er vi med i ordningen “CO2 neutralt website”, der er et frivilligt dansk initiativ, som arbejder med at reducere CO2-udledningen, ved at virksomheder der deltager køber en CO2-kvote, som cleares hos Energistyrelsen. Det betyder, at CO2-udledningen fra både websitet og brugerne af websitet er neutraliseret gennem målbare CO2-reduktioner. Reduktionerne sker bl.a. ved opstilling af nye, vedvarende energikilder (eks. vindmøller) og ved deltagelse i kontrollerede, CO2-reducerende projekter. Der er en uafhængig kontrol af, at den købte mængde kvoter stemmer med den samlede CO2-udledning, der opstår ved brug af sitet, og alle deltagere får et certifikat, som viser hjemmesidens besøgende at det er et CO2 neutralt website. Initiativet drives fra Forskerparken Århus og er startet som et frivilligt projekt. Den 1. maj 2009 er Uddannelses- og Forskningsministeriet og Capnova (tidligere: Østjysk Innovation) gået med i ejerkredsen. Læs mere og deltag gerne selv i initiativet på ingenco2.dk. |
GenvejeFirma- og kontaktoplysninger Om vores logoHjørring Dental Laboratoriums logo er designet og udviklet i 1992 af den anerkendte grafiker og kunstner Sofie Bagger. FirmaoplysningerHjørring Dental Laboratorium ApS Jernbanegade 22 Tlf.: (+45) 9892 1878 BankoplysningerSpar Nord – Hjørring afd.
|